Sørg for at finde en advokat som du stoler på

Af | juni 10, 2017

Mange forbinder det at skulle have en advokat med en situation, hvor man har begået en forbrydelse eller er anklaget for det, og har brug for juridisk støtte til afhøring og retssag. Men der er rigtigt mange andre, og mindre alvorlige, situationer igennem livet hvor vi kan få brug for at have en advokat ved vores side til at levere gode råd og udføre praktisk arbejde, og det er derfor på ingen måde nødvendigt at stå i en så negativ situation for at hyre juridisk bistand. Grundene til at konsultere en advokat kan være mange; tinglysning kan være en af de ting hvor det er rigtigt godt med juridisk hjælp, for en tinglysning er en proces som kræver mange praktiske beslutninger som kan være svære at træffe for en person som ikke er inde i lovens snørklede verden. Andre situationer er der dog også mange af. En advokat kan være nyttig når man skal oprette et firma, underskrive eller skrive kontrakter af forskellig form, overdrage ejendom fra en person til en anden, i forbindelse med testamenter og arverettighedssager, og særligt i forbindelse med skilsmisse. Den sidste er en trist, men desværre også meget populær grund til at hyre en advokat, for en skilsmisse er ofte en situation hvor de to parterer en smule bitre på hinanden, og derfor kan have svært ved at løse de praktiske problemer på egen hånd. Fælles for alle disse situationer er, at en advokat her vil kunne gå ind og komme med nogle rent lovmæssige årsager til at man skal gøre noget bestemt. Her har vi altså at gøre med en fagperson som kan lægge alle følelsesmæssige faktorer til side, og i stedet fokusere iskoldt på den principper som er gældende ifølge loven.

find advokat

Det er vigtigt at være tryg ved sin advokat

Netop fordi det ofte er ved skelsættende begivenheder i ens liv at man vælger at hyre en advokat, så bør denne advokat ikke være hvem som helst. Når det kommer til arv, skilsmisse, skifte af bo eller lignende, så er der nemlig tit mange følelser og store pengebeløb involveret, og det er i ens interesse at advokaten virkelig tager ens parti og er klar til at hjælpe én lige meget hvad. At vælge den først den bedste advokat i telefonbogen når man for eksempel står med en tinglysning, er derfor næppe en god idé. Bor man et sted som København vil der være næsten uanede muligheder for at finde gode advokater, og der er derfor ingen grund til at lade sig nøje. Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at tage til samtale med flere forskellige af slagsen, for at fornemme hvordan deres personlighed er, og ikke mindst for at sammenligne priser. På den måde sikrer man sig en advokat som passer til ens temperament, og ikke mindst, som passer til ens økonomiske formåen og situation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *